En gang om året afholder vi hyttedag, hvor vi får gjort lidt ved området og hytte.
I år har vi følgende små og lidt større opgaver:
Brændeskjulets dør skal have lidt førstehjælp, da nogle har prøvet at flå døren af. Rafterne skal have en ny bund at stå på. Der skal luges ukrudt. Klatrevæggen skal udskiftet klodserne. Der skal samles affald, som skal køres væk. Der skal ryddes op i containerne. Hytten skal have en grundig rengøring. Shelterne skal have låger på. Containerne skal have Gori. Vores trailer skal have et eftersyn og et nyt næsehjul.
Så der er lidt opgaver til alle med større og mindre handy-hænder.
Som altid er alle velkomne både forældre og spejdere (spejdere dog ifølge med forældre).
Gruppen er vært ved frokost, ligesom vi sørger for øl og vand.
Ligeledes sørger bestyrelsen for at indkøbe de relevante materialer.
Vi har brugt for lidt forskelligt værktøj f.eks. vinkelsliber, skruemaskiner med tilhørende bits og bor, topnøglesæt, svensknøgle, stiksave, skruetrækkere, knibtang, fliserenser, river, grenklipper, motorsav.
Af hensyn til maden vil vi meget gerne have, at I tilmelder Jer på www.1Avedore.dk senest 24. april. På tilmeldingen kan I skrive, hvilket værktøj I kan medbringe, så får I en tilbagemelding om, hvad der er nødvendigt, så vi ikke får slæbt 10 vinkelslibere med 😊
Vi håber, mange vil deltage til det, som plejer at være en hyggelig dag.
Spejderhilsen
Bestyrelsen